Referencer

Casper Helbo-Nielsen, salgs- og marketingschef, Mercell Danmark A/S

Som systemleverandør til den offentlige indkøbsfunktion har Mercell været medlem af IKA igennem en årrække og har set dette medlemskab, som en central del af vores strategi for det offentlige marked, samt en effektiv indgangsvinkel til kommunikation med den kommunale og regionale indkøbsfunktion.

Deltagelse i relevante messer og netværksgrupper har sikret os en stor synlighed i det offentlige segment, og vi kan se et klart udbytte af vores medlemskab af IKA.

Rose-Maria Poll, Marketingchef, Kinnarps.

Vores medlemskab af IKA har stor betydning. Kinnarps ønsker at være på forkant med udviklingen i den offentlige sektor, og vi ønsker samtidig at bidrage til denne udvikling. Når vi har den ambition, så er det indlysende, at vi også skal være et aktivt medlem af IKA, for vi oplever IKA som en forening, der har stor og afgørende indflydelse på udviklingen i og af den offentlige sektor.

Annette Bjørn, Indkøbschef, Odense Kommune

For os er det er vigtigt at have et bredt fagligt netværk indenfor for offentlige indkøb, både med kolleger, eksterne parter og leverandører. Det får vi via medlemskabet af IKA og IKA's mange arrangementer, som er et godt fundament for vidensdeling, inspiration og erfaringsudveksling.
Odense Kommunes indkøbsafdeling bakker op omkring at være medlem af en forening, som har fokus på og aktivt arbejder for at gøre udbudsreglerne nemmere og standardisere udbudsprocesser og materialer.
Gennem IKA har vi ydermere mulighed for gode kurser til fornuftige penge og kollegial sparring.

Tina Ohm Laursen, Teamleder, Jobindex A/S

Jeg har i de sidste 7 år været medlem i IKA og har tidligere fået et vigtigt netværk af både kunder, emner & andre leverandører. Da jeg i 2008 startede i Jobindex, var det en selvfølge for mig igen at være en del af medlemskabet i min nye funktion, som teamleder for vores offentlige segment. Medlemskabet har givet mig dybere indsigt i den offentlige verden, udbud, tanke- og arbejdsgange. Deltagelsen på IKA's forskellige arrangementer og konferencer gør blandt andet tilgangen til nye kundeemner nemmere. Jeg har altid draget stor nytte at mine relationer til de andre medlemmer og hjælp kan man altid få fra de andre IKA medlemmer - hvis man 'tør' spørge. 

Per Hedeboe Jensen, adm. direktør, TrueLink

Som medlem af IKA nyder vi godt af, at kunne deltage og få indflydelse på arbejdet i fokusgruppen omkring e-handel, hvor vi både oplever kundernes praktiske verden, vareleverandørernes udfordringer og IT branche kolleger fra den samarbejdende side.

Bent Petersen, TEC, Teknisk Erhvervsskole Center

Jeg har været medlem af IKA i over 10 år og har altid været glad for det. Der er god mulighed for at danne gode netværk med ”ligesindede” og udveksle værdifulde erfaringer. Der er også mulighed for udvikling og dygtiggørelse (uddannelse, kurser, seminarer og møder m.m.) samt mulighed for at få hjælp med hensyn til udbud og kravspecifikationer. Til sidst har IKA også har mange gode arrangementer.

Jacob Saxeskov, Indkøbschef, Vejle Kommune.

Vi bruger IKA til blandt andet Erfa netværk.
Ved at være medlem har vi mulighed for at deltage på uddannelser / konferencer om relevante faglige emner.
IKA er katalysator for en bedre forståelse / accept mellem de kommunale indkøbere og leverandørsiden.
Da f.eks. div. lovgivningsmæssige tiltag/udfordringer samt kravs- , visions- og miljømæssige forhold bliver behandlet professionelt og seriøst, på tværs, i dette forum.

Aase Veronika Skov, Direktør, KursusCentre.dk

To Sider af samme sag - det løser sig i fællesskab. IKA’s motto og det vil vi gerne stå bag.
"KursusCentre.dk som består af to konferencecentre - beliggende i Middelfart og Karlslunde Strand og dermed centralt placeret i landet, leverer professionelle, personlige og nærværende konferencer, møder og kurser til både virksomheder og offentlige institutioner.
Dette har vi gjort i mange i år og har derfor også nydt godt af samarbejdet med IKA - både mht. Branding af KursusCentre.dk, men i høj grad også med at skabe et konstruktivt netværk med IKA's medlemmer

 
     
 

Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet: