Interessenterne i udbuddet er sagsbehandlere og visitationsudvalg i de 8 deltagende kommuner. Furesø, Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød.
Furesø Kommune har været tovholder på udbuddet.

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er et tilbud til unge med fysiske handicaps, indlæringsvanskeligheder, autisme, psykiske problemer og meget andet. Efter obligatorisk skoleundervisning tilbydes den unge et 3-årigt uddannelsesforløb for at tilegne sig basale færdigheder som en del af det specialiserede socialområde.

Begrundelsen for at de 8 kommuner gik i udbud var selvfølgeligt fordi det har en størrelse at det er udbudspligtigt efter light- regimet, men især fordi det er et område hvor STU-institutionerne selv har fastsat kvalitet og pris herunder tillægspris overfor kommunerne. Dette gjorde området svært at budget- og ikke mindst effektstyre.

Udbudsmæssigt er det et nyt område som passer fint i de fleste kommuners strategi om at udbyde nye uopdyrkede områder og især på det specialiserede socialområde.

Furesø Kommune påtog sig rollen som tovholder med Allerød Kommune som hjælpetovholder.

Desuden deltog følgende kommuner i det endelige udbud Rudersdal-Fredensborg-Hørsholm-Hillerød-Halsnæs-Frederikssund.

Første fase i udbudsprocessen blev et møde med UU-lederne for de Nordsjællandske kommuner. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er en organisation hvor UU-vejledere varetager koordineringen imellem den Unge, den Unges forældre og STU-institutionerne. Det er derfor vigtigt at inddrage disse på et tidligt tidspunkt.

Næste fase blev, udover repræsentanter fra UU, at indkalde til et møde for alle Nordsjællandske Kommuners socialafdelinger med en opfordring til, at socialcheferne deltog for en tilkendegivelse af om kommunerne var interesserede i en i første omgang uforpligtende deltagelse. Ud over deltagelse af socialafdelingerne og UU så deltog også udbudsansvarlige fra kommunerne.

Efter et succesfuldt møde fik vi tilkendegivelse fra 10 kommuners socialchefer om deltagelse og der blev herefter udvalgt deltagere til projektgruppe.

Første projektgruppemøde blev afholdt i august 2017 og allerede i oktober 2017 havde gruppen etableret et kvalitativt godt samarbejde og fået defineret de grundlæggende målgruppebeskrivelser, krav til tilbudsgiverne samt foreløbige forslag til kvalitative spørgsmål til evaluering.

Herefter blev STU-institutioner som var relevante i forhold til afstandskriterierne inviteret til markedsdialog i november måned, hvor cirka 20 deltagere mødte op. Projektgruppen fortalte om formålet med udbuddet og hvorledes det ville foregå. Spørgelysten var stor idet det også for STU-institutionerne var et nyt område.

STU-institutionerne fik herefter ca. 10 dage til at komme med forslag og indlæg inden projektgruppen primo december sendte udbuddet i høring.

Parallelt med høringsprocessen blev de 10 deltagende kommuner bedt om bekræftelse på forpligtende deltagelse. Dette betød i for de fleste kommuner en beslutning i økonomiudvalg/byråd.

Fristen herfor blev sat til primo februar 2018. Som hjælp til de enkelte kommuner havde vi udarbejdet et forslag til dagsordenstekst, som hver kommune kunne tilpasse eget politisk niveau.

Politiske processer kan tage tid, men en urokkelige tidsplan gjorde at vi fik alle tilkendegivelserne inden for tidsfrist og med deltagelse af 8 kommuner.

Statistik fra UU afdelingerne blev indhentet sideløbende med den politiske behandling så STU-udbuddet kunne offentliggøres med tilbudsfrist den 6. marts 2018.  

Den evalueringsmodel der blev valgt var en model hvor de kvalitative spørgsmål vægtede 65 % og prisen vægtede 35 % med en øvre grænse for tilbudsprisens størrelse for hver af de 5 målgrupper. Prisen blev i evalueringsmodellen Bedste forhold mellem pris og kvalitet hvor pris omregnes til point.

De kvalitative spørgsmål var grupperet i 3 hovedspørgsmål med i alt 34 underspørgsmål. Det var vigtigt for kommunerne/UU at højne kvalitetsbeskrivelsernes niveau i forbindelse med udbuddet for efterfølgende at kunne følge op på STU-institutionerne og fordi det er vigtigt for den unge at kunne mærke en udvikling. Vi har med unge at gøre som har det svært og det at lære selv at kunne transportere sig med det offentlige eller selv at kunne lave mad kan være store sejre for den unge og som er nødvendige for at komme videre. De unges succes vil også for kommunerne give værdi både på kort og lang sigt. 

Der er etableret netværk for de 8 kommuners fagpersoner og UU-vejledere for det fortsatte arbejde med udbudsmodellens resultat.

Der er etableret aftale med UU om at følge op på de beskrevne kvalitetsbeskrivelser.

Vi fik 24 tilbud som blev evalueret af 10 personer med forskellige kvalifikationer. Pointgivningen alene tog 2 dage fra kl. 8 til kl. 17.

Efter udbuddets gennemførelse har der været stor efterspørgsel både for indlæg til KL, for indlæg til Region Hovedstadens Handicap- og Psykiatriudvalg samt til Velvære som gennemfører en årlige konference der understøtter svage unge borgere med deltagelse af alle STU-interessenter.

Vi håber at have levet op til IKA`s krav til årets udbud 2018 i

• At være nytænkende på et nyt og kompliceret udbudsområde med en udbudt værdi på over kr. 400.000.000 i aftaleperioden. Evalueringsmodellen er ej heller ikke en af de mest benyttede.
• At have skabt rum for STU-institutionerne til at give bidrag til udbuddet i form af markedsdialog og høring. Desuden er kvalitetsbeskrivelserne vigtige både på evalueringstidspunktet som til det efterfølgende opfølgningsarbejde.
• At være omkostningseffektiv og have skabt et kvalitetsløft både for de 8 kommuner der deltog i udbuddet men også for andre kommuner som benytter de samme institutioner.
• At sørge for en god og effektiv proces på trods af de mange involverede enheder og politiske overbevisninger.

Interessenten i udbuddet er Region Midtjylland, Biofarma A/S, DKI Logistics A/S, FREJA Transport & Logistics A/S, OneMed Sverige AB, System Transport A/S.

Region Midtjylland har igennem en konkurrencepræget dialog udbudt en tidsubegrænset kontrakt om etablering og drift af et regionslager samt distribution af varer til regionens forskellige matrikler som et led i en samlet strategi med henblik på udvikling af en professionel vareforsyning i Region Midtjylland.

Formålet med udbudsformen var at gå i nærmere dialog med 3-5 prækvalificerede virksomheder for blandt andet at få afklaret, (1) hvorvidt Region Midtjylland skulle udbyde to forskellige modeller for investering og drift af lagerbygning og –udstyr i sideordnede bud, (2) hvordan man kunne etablere en hensigtsmæssig betalings- og afregningsmodel, samt (3) hvorledes man kunne etablere en balanceret partnerskabskontrakt, som tog højde for løbende udvikling i en langvarig kontrakt. 

Biofarma A/S, DKI Logistics A/S, FREJA Transport & Logistics A/S, OneMed Sverige AB og System Transport A/S blev alle prækvalificeret og deltog i den efterfølgende dialogfase. Fire af de fem prækvalificerede virksomheder afgav endeligt tilbud på opgaven.

I det følgende beskrives det, hvordan dialogen særligt blev brugt til at afklare hvordan udbudsmaterialet bedst kunne beskrive en god løsning for både tilbudsgivere og Region Midtjylland og derigennem skabe rum for dialogdeltagernes tilførsel af merværdi i opgaveløsningen.

I dialogfasen var det et afgørende element at få afklaret, hvorvidt Region Midtjylland skulle opføre og eje lagerbygningen, eller om logistikpartneren skulle stille denne til rådighed. Det politiske opdrag var, at begge modeller skulle afprøves på markedet. Derfor var dialogen med dialogdeltagerne afgørende for indstillingen til regionsrådet og den politiske beslutning om valg af model. Det var således på baggrund af drøftelser med dialogdeltagerne om deres løsningsforslag på de to modeller og efter dialogdeltagernes anbefaling, at regionsrådet besluttede, at logistikpartneren skulle stille lagerbygninger til rådighed for udførelsen af opgaven. Dialogen var således essentiel for, at regionsrådet kunne træffe en kvalificeret beslutning om valg af model.

Region Midtjylland udbød en tidsubegrænset kontrakt. Derfor var dialogen afgørende for at udvikle en betalings- og afregningsmodel, som kunne tage højde for ændringer i aktivitetsniveau i op- og nedadgående retning. Modellen skulle fjerne logistikpartnerens økonomiske risiko, hvis aktiviteten blev mindre end forudsat, samt fjerne regionens risiko for overbetaling til dækning af logistikpartnerens faste omkostninger, hvis aktiviteten blev større end forudsat. Dialogen var således med til at finde en hensigtsmæssig balance, hvor resultatet blev, at betalingen blev delt i en grundtakst, der skal dække logistikpartnerens faste omkostninger, og en aktivitetsafhængig betaling, der følger logistikpartnerens marginale omkostninger.

I dialogfasen skulle dialogdeltagerne fremsende og præsentere løsningsforslag vedrørende regionslageret på første og sidste dialogmøde på baggrund af dialogmaterialet. Formålet var, at dialogdeltagerne igennem deres løsningforslag kunne specificere mangler eller fordyrende elementer i dialogmaterialet, samt at Region Midtjylland kunne give feedback på gode og mindre gode dele af dialogdeltagernes løsningsforslag. Dialogen blev i den forbindelse også brugt til at drøfte, hvorledes man via kontrakten kunne sikre mulighed for at udvide eller indskrænke lagerkapaciteten på regionslageret, således at kontrakten ville blive robust over for eventuelle ændringer i fremtiden.

Det har herudover været essentielt at udarbejde en kontrakt, som både kunne tage højde for udvikling og samarbejde i et langvarigt samarbejde, men også sikrede Region Midtjyllands vareforsyning i tilfælde af ophør af kontrakten. Dialogen medførte, at der i en partnerskabstankegang blev udviklet en model, der giver begge parter incitamenter til optimering af forsyningskæden, og modellen beskriver hvordan parterne deler effektiviseringsgevinster og prisfastsætter tilkøb af logistikydelser. Modellen sikrer, at logistikpartneren kan bidrage til udvikling, forbedring og fornyelse af den samlede vareforsyning i Region Midtjylland, såsom levering til patienter i eget hjem. I modellen afsætter Region Midtjylland ligeledes et årligt beløb til en udviklingspulje, hvis formål er, at finansiere behovet for investeringer, uddannelse, konsulentbistand eller lignende i forbindelse med tilkøb af logistikydelser, tilførsel af nye aktiviteter eller gennemførelse af tiltag, der øger produktiviteten i forsyningskæden.  Herudover blev der i dialogen drøftet og udviklet en model for, hvordan Region Midtjylland kan overtage driften af regionslageret i en tidsbegrænset periode for at sikre vareforsyningen, hvis aftalen må ophøre på grund af misligholdelse eller lignende.

Dialogfasen blev også brugt til at afklare, hvordan logistikpartnerens opgave skulle afgrænses, og hvordan samarbejdet på tværs skulle organiseres. Der er en kompleks snitflade mellem Region Midtjylland og logistikpartneren, idet logistikpartneren skal drive regionslageret, mens Region Midtjylland skal bestille og eje varerne og varetage kontakten med hospitalerne og andre brugere af regionslageret. Dialogen medførte således at der blev udarbejdet  en løsning, hvor en gruppe medarbejdere fra Region Midtjylland skal have en funktion på regionslageret.

I alt blev der afholdt 6 individuelle møder med hver dialogdeltager i dialogfasen for at kunne drøfte ovenstående emner og forbedre dialogmaterialet frem mod fasen for tilbudsafgivelsen. Det var den gode dialog med højt fagligt niveau fra dialogdeltagerne, som var med til at sikre et hensigtsmæssigt udbudsmateriale og Region Midtjyllands forståelse for tilbudsgivernes perspektiver.

Drøftelserne fra dialogfasen er via den vindende tilbudsgivers tilbud taget videre over i implementeringen af kontrakten, hvor de første leverancer fra regionslageret til Region Midtjyllands hospitaler skal påbegyndes 1. september 2019.

Der sker således en videreførelse af den gode dialog om at finde de bedst mulige løsninger for de helt konkrete aspekter af regionslagerets kerneopgave, IT-integration, bestillinger til regionslageret og leverancer, der skal pakkes og leveres til omkring 2900 brugere på hospitaler, sundhedscentre, sociale tilbud, praktiserende læger og administration i Region Midtjylland. Mens regionslageret er ved at blive bygget, fortsætter dialogen om de udviklingspunkter, der ligger i kontrakten. Region Midtjylland og den vindende tilbudsgiver, DKI Logistics A/S, er ved at afdække, hvordan apoteksaktivitet og leverancer til patienter i eget hjem konkret kan tænkes ind i regionslagerløsningen, så kvaliteten sikres på en omkostningseffektiv måde.

Dialogen har altså været helt afgørende for at optimere værdiskabelsen og minimere omkostningerne ved regionslagerløsningen. Den har endvidere været afgørende for at skabe udgangspunktet for den bedst mulige implementering af kontrakten.

Tidsplan

• Sommer 2016 – sommer 2017: Forberedelse af udbuddet, herunder udarbejdelse af første version af dialogmaterialet.
• Sommer 2017 – sommer 2018: Udbud med konkurrencepræget dialog.
• Sommer 2018 – sommer 2019: Etablering og opførelse af regionslageret og samtidig dialog om udvikling af opgaven.
• September 2019: Første leverancer fra regionslageret

Forventede resultater

• Gevinsten ved et fælles regionslager er vurderet til omkring 35 mio. kr. årligt. Stordriftsfordelene ved at drive fælles lager frem for flere mindre lagre er beregnet til 5 mio. kr. årligt, men hertil kommer, at regionen fremover kan opnå bedre priser på indkøb af varer, hvilket vurderes at give ekstra rabatter til en værdi af 30 mio. kr. årligt for regionen.
• Lavere marginale omkostninger som følge af et højautomatiseret regionslager.
• Bedre forsyningssikkerhed, fordi flere varer kan lagerføres, og bestillings- og leveringsflows professionaliseres.

Interessenten i udbuddet er Region Syddanmark.

Region Syddanmark har udbudt Den Nationale Henvisningsformidling på vegne af alle de 5 regioner.

Udbuddet blev gennemført som et udbud med forhandling, hvor de modtog ansøgning om prækvalifikation fra 5 ansøgere (CSC Scandihealth A/S, CGI Danmark A/S, KMD A/S, MultiMed A/S, og Trifork A/S).

3 ansøgere (CSC, Cgi og MultiMed) blev prækvalificeret, men kun 2 tilbudsgivere (CGI og MultiMed) afgav tilbud. CGI vandt udbuddet.

Den Nationale Henvisningsformidling er det system, der håndterer alle henvisninger. F.eks. når en læge henviser en patient til fysioterapi.

De fleste, der har gennemført et udbud af et it-system, kender det nok. Da udbudsmaterialet blev offentliggjort syntes man, at kravspecifikationen sad lige i skabet, men tilbudsgivernes løsningsbeskrivelser viser desværre noget helt andet. Tilbudsgiver tilbyder en løsning, der er mangelfuld i forhold til det, man selv havde forestillet sig. I andre tilfælde er det først efter kontraktindgåelse, at manglerne i kravspecifikationen og/eller løsningsbeskrivelsen viser sig, hvilket medfører et hav af ændringsanmodninger, som kan blive bremset af udbudslovens regler om ændringer af kontrakter.

I det fællesregionale udbud af Den Nationale Henvisningsformidling, som er et landsdækkende it-system til formidling af elektroniske henvisninger på tværs af sundhedssektoren, erkendte regionerne hurtigt, at de ikke vidste tilstrækkeligt om det hidtidige system. Med den klassiske model med en vandfaldsmodel i K02 frygtede de, at de kun ville få en halv løsning. Omvendt var de heller klar til den agile metode i K03.

Regionerne valgte derfor en knap så udbredt kontraktform, nemlig watergile. Watergile er en sammensætning af ordene ”waterfall”, som anvendes i K02 og ”agile”, som K03 er kendetegnet ved. Watergile indeholder således både vandfaldsmodellen og den agile model. Watergile kan afkorte analysefasen inden udbuddet væsentligt i forhold til lignende projekter. Alligevel er analysen og kravene til løsningen præcise nok til at danne grundlag for det udbudsmateriale, som leverandørerne byder ind på.

De har udviklet en kontrakt specielt til watergile, der blandt andet tager højde for antallet af delprojekter og udtræden af kontrakten allerede i forbindelse med delprojekt 1.

I udbuddet af Den Nationale Henvisningsformidling valgte de at dele anskaffelsen op i 3 delprojekter, som starter efter kontraktindgåelsen.

I delprojekt 1 ligger hovedleverancen, som tager udgangspunkt i den klassiske vandfaldsmodel. Den vindende tilbudsgivers løsningsforslag udvikles til en prototype af løsningen. I deres tilfælde skulle tilbudsgiverne afgive en fast pris på denne del af løsningen. Prototypen danner grundlag for den agile model i delprojekt 2.

I delprojekt 2 bliver brugerne inddraget. Her tester og forbedrer de løsningen gennem en række iterationer. På den måde afdækkes de resterende krav, som de ikke kendte før udbuddets start. Dermed får de en løsning, der lever op til brugernes behov og ønsker. Leverandørens opgaver under delprojekt 2 afregnes efter medgået tid til timepriser, der er angivet i leverandørens tilbud. I delprojekt 3 sker den endelig implementering, og først herefter tages løsningen i brug.

På nuværende tidspunkt er løsningen i delprojekt 1.

Udbuddet er gennemført som et udbud med forhandling, hvor 3 tilbudsgivere blev prækvalificeret, men kun 2 tilbudsgivere ønskede at afgive tilbud.

Udbuddet af Den Nationale Henvisningsformidling er første gang watergile er brugt i Region Syddanmark, men det er bestemt ikke sidste gang der anvendes denne kontraktform.

Vinderen af Danmarks Bedste Udbud 2017 er Aalborg Kommune, der lægger vægt på cirkulær økonomi i indretningen af kommunens folkeskoler.

Skolemøbler lever et hårdt liv, men med den rette indsats er det muligt at forlænge møblernes levetid betydeligt, så man sparer på råvarer, energiforbrug og skattepenge. Det var grundtanken, da Aalborg Kommune udbød indretningen og vedligeholdelsen af kommunens læringsmiljøer. Udbuddet var nytænkende på en række måder, og derfor kvitterer IKA – foreningen af offentlige indkøbere ved at tildele Aalborg Kommune prisen Danmarks Bedste Udbud 2017.

Formålet med prisuddelingen er at belønne den ekstraordinære indsats. Vinderen skal være et udbud, der skaber rum for høj kvalitet samtidig med, at der holdes hus med de offentlige midler. Desuden skal udbuddet være nytænkende.

I Aalborg Kommunes tilfælde bestod nytænkningen først og fremmest i, at ideerne om cirkulær økonomi var indarbejdet i udbudsmaterialet. Samtidig lagde udbuddet vægt på at inddrage elever og lærere samt leverandører og andre interessenter.

Rådmand Lasse Olsen, der modtog prisen på vegne af Aalborg Kommune, havde en nyhed med i sin takketale:

”Vi er ti partnere fra seks lande, der netop har indgået et samarbejde om cirkulær økonomi i offentlige udbud. Vi ser et kæmpe potentiale i at udnytte gamle produkter som en ressource. Det er der sund fornuft i, og det kan helt sikkert gøres på andre former for kommunale indkøb ud over skolerne.”

Udbuddet omfatter læringsmiljøerne på samtlige kommunens 52 folkeskoler. Skoleleder Lene Hansen, Herningvej Skole, har deltaget i projektgruppen:

”Vi glæder os meget til at se det nye koncept i aktion. På vores egen skole skal vi for eksempel renovere vores sløjdlokale. Jeg er overbevist om, at vi kan få en god løsning ved at bruge en del af de gamle møbler. Samtidig viser vi børnene, at vi mener vores ord om at passe på natur og miljø. I det hele taget har vi gjort meget for at inddrage børnene. Enhver, der har prøvet at indrette et teenageværelse, ved, hvor vigtigt det er, at de unge føler ejerskab!”

Udbudskonsulent Britt Lotzfeldt, Aalborg Kommune, understregede, at dialogen med leverandørerne har været helt afgørende:

”Vi har haft stor glæde af at se, hvordan de fremstiller møblerne. På den måde kan vi sammen finde løsninger, hvor man arbejder med at reparere og sætte i stand i stedet for at smide ud. Vi har i øvrigt også skubbet dem videre. Som en producent sagde til mig: Når I kan finde på det her i Aalborg, er der sikkert også andre. Så vi må hellere se at komme i gang!”

Deltagerne i det brede samarbejde omkring udbuddet var Aalborg Kommunes afdeling for Grøn Omstilling, AK Indkøb, Tolstrup & Hvilsted, skoleledere fra Aalborg Kommune, Rejseholdet for Grønne Indkøb, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i Norddanmark samt Aalborg Universitet.

Prisen Danmarks Bedste Udbud uddeles årligt i forbindelse med årskonferencen for IKA – foreningen af offentlige indkøbere. Foreningens ca. 550 offentlige og ca. 200 private medlemmer har mulighed for at indstille udbud, der har været afholdt i det forgangne år, til prisen. Blandt de nominerede forslag finder IKAs bestyrelse vinderen.

-

For yderligere oplysninger om Danmarks Bedste Udbud kontakt sekretariatsleder Charlotte Sander, IKA, tlf. 61 60 60 69, mail charlotte@slet-dette.ika.dk

Region Midtjylland tænkte både nyskabende og langsigtet, da logistikken omkring varer til institutionerne under regionen skulle på plads. Det anerkendes nu med prisen for Danmarks Bedste Udbud 2018.

Der er store muligheder for rationalisering, når alle varer til institutionerne under Region Midtjylland bliver håndteret på ét stort, moderne lager. Især når man samtidig indfører en nyskabende økonomisk model, der tilskynder både den private leverandør og regionens egne medarbejdere til effektiv drift. Kombinationen af det fysiske lager og modellen for samarbejdet med leverandøren udløser prisen for Danmarks Bedste Udbud 2018 til Region Midtjylland.

Det nye varelager, der er planlagt til indvielse 1. september 2019, skal dække behovene hos ca. 2.900 brugere på hospitaler, sundhedscentre, sociale tilbud, praktiserende læger og administration i Region Midtjylland.

”Vi har lagt vægt på at få en fleksibel løsning, så vi også tager højde for de ændringer, der vil komme i institutionernes efterspørgsel efter varer fremover,” siger seniorkonsulent Per Grønbech, Region Midtjylland.

Udbuddet blev indledt med en prækvalifikation. Derefter gik Region Midtjylland i dialog med de fem virksomheder, der blev prækvalificeret. Først og fremmest blev de forskellige muligheder for etablering, ejerskab og drift af lagerbygningen samt mulige modeller for afregning drøftet. Derefter kom det egentlige udbud, hvor virksomheden DKI Logistics afgav det vindende tilbud.

”Region Midtjylland gennemførte et såkaldt forhandlingsudbud, hvor vi som leverandør fik mulighed for at gøre vores synspunkter gældende undervejs. Jeg er overbevist om, at den model, som er kommet ud af samarbejdet, vil indebære betydelige økonomiske fordele for regionen,” siger bestyrelsesformand Preben Borregaard, DKI Logistics. Han tilføjer: ”I øvrigt er samarbejdet fortsat i den samme ånd med god dialog, som vi oplevede under udbudsfasen.”

Man endte med en model, hvor bygningen etableres og ejes af virksomheden, men hvor logistikansvarlige medarbejdere ansat i regionen arbejder på et kontor, der ligger i bygningen.

”Virksomheden ejer bygningen, men det er regionen, der ejer varerne. Ved at have medarbejdere fra regionen tæt på sikrer vi os, at vejen er kort til at løse eventuelle spørgsmål, som opstår,” forklarer Per Grønbech.

IKA – foreningen af offentlige indkøbere anerkender den fleksible løsning og det grundige forløb ved at tildele Region Midtjylland prisen Danmarks Bedste Udbud 2018. Formålet med prisuddelingen er at belønne den ekstraordinære indsats. Vinderen skal være et udbud, der skaber rum for høj kvalitet samtidig med, at der holdes hus med de offentlige midler. Desuden skal udbuddet være nytænkende.

Prisen Danmarks Bedste Udbud uddeles årligt i forbindelse med årskonferencen for IKA – foreningen af offentlige indkøbere. Foreningens ca. 550 offentlige og ca. 200 private medlemmer har mulighed for at indstille udbud, der har været afholdt i det forgangne år, til prisen. Blandt de nominerede forslag finder IKAs bestyrelse vinderen.

Billedtekst: Der ligger et bredt samarbejde bag tildelingen af prisen for Danmarks Bedste Udbud 2018 til Region Midtjylland. Fra venstre: advokatfuldmægtig Janni Nielsen, Bech-Bruun, udbudsansvarlig Jacob Prange, Region Midtjylland, udbudskonsulent Birgitte Nellemann, Region Midtjylland, seniorkonsulent Per Grønbech, Region Midtjylland, adm. direktør Thomas Haber Borch, DKI Logistics, bestyrelsesformand Preben Borregaard, DKI Logistics, samt partner Tina Braad, Bech-Bruun. Foto: Emil Ryge.

-

For yderligere oplysninger om Danmarks Bedste Udbud kontakt sekretariatsleder Charlotte Sander, IKA, tlf. 61 60 60 69, mail charlotte@slet-dette.ika.dk