Priserne på 50.40 Computere og it-tilbehør forventes at stige som følge af udviklingen på it-hardwaremarkedet
Disse udefrakommende forhold påvirker særligt priserne på computere på den fællesoffentlige SKI-aftale 50.40 Computere og it-tilbehør i et omfang og tempo, som hverken SKI eller leverandørerne kan påvirke.
SKI agter på den baggrund for en begrænset periode at indgå en aftale med leverandørerne om ekstraordinær midlertidig prisregulering på 50.40 Computere og it-tilbehør, da det kan bidrage til at opretholde en stabil forsyning af computere til den offentlige sektor.
Prisstigninger tidligst pr. 17. marts 2026
Den ekstraordinære prisregulering giver mulighed for, at leverandøren i den afgrænsede periode kan regulere priserne på de konkret berørte produkter på baggrund af dokumenterede ændringer i kostpriser. Dermed vil leverandørerne fortsat kunne levere computere til den offentlige sektor. Den ekstraordinære prisregulering omfatter alene de produktlinjer, hvor leverandørerne kan dokumentere en markant stigning i produktnær kostpris (CPU/GPU, DRAM, NAND).
Aftalen forventes indgået den 17. marts 2026. Tidligst fra den 17. marts 2026 vil leverandørerne således kunne hæve priserne på aftalen. Priserne vil blive opdateret og sendt ud i e-kataloget.
Senest den 1. juni overgår reguleringen igen til rammeaftalens bestemmelser.
Forventede sortimentsopdateringer
Udviklingen på it-hardwaremarkedet har også betydning for produktionen af computere, idet producenterne forventes at stoppe produktionen af visse modeller. Det kan betyde, at nogle produkter ikke længere kan leveres, og derfor forventer SKI, at der vil komme opdateringer af sortimentet til modeller, der kan leveres.
Hvis du tilmelder dig statusopdateringer på delaftale 1 eller delaftale 2, får du direkte besked, når e-kataloget opdateres på baggrund af prisregulering eller sortimentsændringer.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din faste kontaktperson i SKI.
Betalingsbetingelser
Vær opmærksom på...
- Alle fakturaer fra IKA fremsendes elektronisk.
- Benytter debitor EAN nummer, oplyses dette ved tilmelding/medlemsansøgning.
- Øvrige fakturaer sendes som pdf fil til den e-mail, der oplyses i forbindelse med tilmelding/ medlemsansøgning.
- Det er debitors pligt at sørge for at oplyse ændring i EAN nummer/fakturerings e-mail.
- Dette oplyses pr. mail til ika@ika.dk.
Betaling af medlemskontingent:
- Betalingsfristen er 14 dage netto fra fakturadato.
- Ved for sent betaling, fremsendes en påmindelse om betaling pr. mail uden gebyr.
- Er betalingen ikke registreret 14 dage efter påmindelsesdatoen, pålægges et rykkergebyr på 100,00 dkr. samt et kompensationsgebyr på 310,00 dkr.
- Er betalingen ikke registreret 14 dage efter rykkerdatoen, vil medlemskabet blive slettet.
- For at genoprette medlemskabet inden for samme kontingentperiode, skal den tidligere faktura inkl. rykker- og kompensationsgebyr betales.
- Genoprettes medlemskabet i ny kontingentperiode, betragtes det som et nyt medlemskab, og der skal betales indmeldelsesgebyr.
- Er der i den periode, der ikke er betalt medlemskontingent for, opnået medlemsrabat på arrangementsdeltagelse, vil der blive fremsendt en faktura på differencen mellem medlemspris og pris for øvrige deltagere.
Betaling af deltagergebyr mv. til IKA arrangementer:
- Betalingsfristen er 14 dage netto fra fakturadato.
- Ved for sent betaling, fremsendes en påmindelse om betaling pr. mail uden gebyr.
- Er betalingen ikke registreret 14 dage efter påmindelsesdatoen, pålægges et rykkergebyr på 100,00 dkr. samt et kompensationsgebyr på 310,00 dkr.
- Er betalingen ikke registreret 14 dage efter rykkerdatoen, vil det ikke være muligt at deltage i fremtidige IKA arrangementer, før faktura inkl. rykker- og kompensationsgebyr er betalt.
Deltagelse på IKA kurser og arrangementer
- For IKA- og Netværk Basis-medlemmer er det muligt for en organisation at have lige så mange deltagere med til medlemspris, som der er medlemmer i den pågældende organisation.
- Deltager der flere personer, end der er medlemskaber, betaler disse ikke-medlemspris for deres deltagelse.
- Et Netværk+ medlemskab giver adgang for tre deltagere til medlemspris.
- Dette gælder for deltagelse på alle IKAs arrangementer.

