Nyt fra IKAs Skabelongruppe
Skabelongruppen var før sommerferien effektive og fik opdateret to af IKAs udbudsskabeloner. Derudover har du nu mulighed for at indsende forslag for ændringer direkte til Skabelongruppen. Du kan også få endnu mere indflydelse i gruppen, da de netop nu søger et nyt medlem.
Før sommerferien opdaterede IKAs Skabelongruppen to af IKAs udbudsskabeloner; Tjenesteydelsesskabelonen og Vareskabelonen.
Ændringer i begge skabeloner:
- Skabelonerne er om-formateret helt fra bunden.
- Standardfarver fra Word anvendes på teksterne.
- Nyt afsnit om implementering: skal bistå til den gode implementering af aftalerne.
- Aflevering af Tro/love-erklæring for russiske tilhørsforhold er flyttet til dokumentation for ESPD-oplysninger.
- Udtrykkeligt indskrevet retten til at anvende UBL §159, skt. 5 på baggrund af eksponent-dommen.
- Ændret rækkefølge i afsnittet om evalueringsmodeller for at sikre en bedre kronologi.
- Databehandleraftale nævnt eksplicit i oplistningen under misligholdelsesafsnittet.
Andre ændringer i vareskabelonen:
- Emballage: Nyt forslag til miljøkrav til emballering.
- Ordet ”kontrakt” er i videst mulige omfang ændret til ”aftale”, således at skabelonen nemmere bruges til både rammeaftaler og offentlige kontrakter.
Fomular til forslag om ændringer i skabelonerne
Har du forslag til ændringer i en af skabelonerne, er du nu blevet muligt at udfylde en formular på ika.dk med dit forslag. Dit input sendes til IKAs skabelongruppe, som tager dit input med i deres overvejelser om ændringer.
Er du det nye medlem af Skabelongruppen?
Skabelongruppen søger fortsat et nyt medlem til at indgå i arbejdet med IKAs udbudskabeloner. Er du offentlig ordregiver, og synes du det lyder som en spændende opgave, kan du kontakte ika@. ika.dk