Beskriv hvordan kriteriet "Fokus på bæredygtighed" er indtænkt:

LETZ SUSHI arbejder ud fra et mindset om, at man som virksomhed har et stort ansvar for at gøre noget godt i verden og tænke bæredygtighed ind i sin forretning - med et stort indkøb har man et stort impact. De har derfor som den første - og stadig eneste - sushikæde i Europa skiftet til certificeret bæredygtig og ansvarlig fisk og skaldyr, og økologiske ris, under rådgivning fra deres samarbejdspartner WWF - og har derudover indarbejdet verdensmålenei forretningen, samt gennemført en B-corp certificering. I forhold til deres ris er det lykkes at finde en europæisk risdyrker der tørdyrker økologisk - de to faktorer sparer os samlet mere end 56ton CO2 om året, og gør samtidigt, at der spares store mængder vand i forbindelse med det årlige forbrug af 120ton ris. Dertil kommer, at tørdyrkningen fjerner størstedelen af det metan som konventionel dyrkning frembringer med den forrådnelse, der sker i vandet. Desuden kan risen transporteres til Danmark med tog. Al fisk og skaldyr som LETZ SUSHI samlet køber over 150 ton af om året, er certificeret af enten MSC eller ASC og er dermed 3. parts kvalificeret i forhold til bæredygtighed. Disse mærker sikre ikke kun fisken og skaldyrene, men for ASC's tilfælde også arbejdsvilkår for fiskerne og lokal samfundsudvikling, skolegang til børn etc. LETZ SUSHI har derudover startet et samarbejde med danske Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, som de aftager flere og flere arter fra. LETZ SUSHI har en målsætning om, at al deres fisk og skaldyr skal komme fra Danmark i 2025. Deres Nori-tang, soya og edamamebønner er økologiske, og mange flere produkter vil inden for det næste år (når Årstiderne har kapacitet til at tage os ombord) være økologiske, således at vi kan opnå økologisk sølv-spisemærke. Der anvendes meget bambus til f.eks. spisepinde, og mangel på jord til bambusplantager er nu en af de største årsager til fældning af regnskov. Derfor anvender LETZ SUSHI bambus som er FSC certificeret, da man på den måde kan værre sikker på at produktionen foregår efter reglerne og uden fældning af regnskov. Det samme gælder deres papirvare og lignende som også er FSC certificerede. LETZ SUSHI køber mere end 1000 T-shirts om året, og hver af dem er nu lavet af genbrugsstof hvilket sparer over 2,7 millioner liter vand om året. Eftersom deres produkter oftest kun er i berøring med take-away-emballage i få timer, og fordi det tager 500 år at nedbryde plastikemballage, er LETZ SUSHI i færd med at skifte al deres emballage til bionedbrydligt med henblik på at udfase plast, hvilket de vil være helt i mål med i starten af 2020. LETZ SUSHI er gået fra at være purporse drevet til at have en reel samfundsambition, der handler om at rede verdenshavene - og har i den forbindelse implementeret et hav af initiativer der støtter op om herom. F.eks. redder de gennem deres samarbejdspartnere en havskildpadde for hver børnemenu de sælger (samlet bliver det til ca. 25.000 havskildpadder om året) og hiver 100 gram plastik op af havet pr. vand de sælger (samlet ca. 7-8 tons plastik om året som de hiver op af havet i form af ghost-nets etc.).

Beskriv hvordan kriteriet "Skalerbarhed og effekt" er indtænkt:

Det er skalerbart, fordi LETZ SUSHI samtidig er gået i detail, hvor de nu er at finde i over 500 supermarkeder og kiosker, for at have indkøbsvolumen nok til at lave hovedparten af disse skift, uden at øge omkostninger radikalt. Deres leverandøre er fremtidssikrede ved at kunne levere stor volumen, så der hos dem også er skalerbarhed.

Beskriv hvordan kriteriet "Nytænkning" er indtænkt:

LETZ SUSHI er pionerer i det, at der er ikke andre der har taget disse valg før os. I viser vej og der er flere af vores konkurrenter, der begynder at følge efter, hvilket LETZ SUSHI kun hylder. Og så er øget brug af den danske fisk og en folkeliggørelse af dette, heller ikke noget er set før. Inden for emballagen har de måtte tage investeringen selv, da der reelt ikke er noget på markedet, så det har været en bekostelig, langsommelig og tung affære - men en de er i mål med om lidt.

Beskriv hvordan kriteriet "Fokus på bæredygtighed" er indtænkt:

SKI har de seneste år arbejdet målrettet med den bæredygtige profil på SKI´s rammeaftaler. Udover at have udarbejdet en ambitiøs intern indkøbspolitik, har SKI prioriteret indsatsen og niveauet af krav til den bæredygtige profil på tværs af deres rammeaftale portefølje. En indsats der er stor ledelsesmæssig opbakning til og prioritering af. På eksempelvis SKI´s rammeaftale for multifunktionsmaskiner foretages tildeling på rammeaftalen i form af en TCO-beregningsmetode, der omfatter både pris, pris på tilknyttede serviceydelser samt strømforbrug. Krav om at maskinerne kan håndtere 100 %´s genbrugspapir, efterlever Svanemærkets kriterier på udbudstidspunktet, at leverandøren tilbyder en tilbagetagningsordning af både brugte maskiner og forbrugsstoffer til miljørigtig håndtering. emballagekrav med forbud om PVC og klobaseret plast samt krav om, at emballage af leverandøren skal tages retur, udgør herudover mindstekrav på aftalen. SKI´s fødevareaftaler omfatter et fuldt økologisk udbudt sortiment. Aftalen stiller ydermere krav om, at:
• palmeolier i fødevarer eller beregnet til brug i tilberedning af fødevare ikke må have bidraget til afskovning af primære skovområder, hvorefter al palmeolie fra februar 2020 skal være certificeret
• anskaffelse af nye køjetøjer til transport af rammeaftalens produkter skal ske efter Euronorm 6
• leverandøren har udarbejdet interne procedure og retningslinjer for madspild, som skal kunne kommunikeres til SKI´s kunder vedr. rammeaftalens produkter og
• endeligt har SKI indarbejdet et årshjul for sæsonvarer

På SKI´s øvrige rammeaftaler stilles mindstekrav om miljømærker fx Svanen og Fair Trade herunder på SKI´s aftaler for kontorartikler, forbrugsartikler, fødevarer og bleer. Certificerede træ udgør mindstekrav på samtlige af de SKI aftaler, hvor kravet er relevant herunder SKI´s møbelaftaler. Og Energistyrelsens Indkøbsvejlednings anbefalinger udgør mindstekrav på de af SKI´s rammeaftaler, der indeholder energiforbrugende produkter. Udover ambitiøse krav til kontraktgenstanden indeholder samtlige af SKI´s rammeaftaler et CSR-bilag, der stiller krav om efterlevelse af internationale grundlæggende rettigheder vedrørende menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption ved kontraktens opfyldelse. Forinden hvert udbud inddrager SKI endvidere markedet via en markedsdialog og ofte ikke kun én men flere tekniske dialoger for i partnerskab at facilitere og skubbe det offentlige indkøb i en retning, der kan bidrage til realisering af FN´s Verdensmål. På flere områder deltager SKI også i en tidlig markedsmodning for at skubbe leverandørfeltet i en mere bæredygtig retning. Dette gælder eksempelvis området for møbler og kontorartikler. Ovenstående bidrager til, at POGI´s medlemmer kan efterleve partnerskabet indkøbsmål via SKI´s rammeaftaler og at Københavns Kommune kan foretage indkøb på SKI´s rammeaftaler for på samme tid at efterleve deres ambitiøse miljømærkepolitik. Den dedikerede indsats i form af skrappe krav til miljø, sociale og etiske forhold på SKI´s aftaler synliggørelse på SKI´s hjemmeside, hvor de af FN´s 17 Verdensmål og 169 delmål, som de enkelte aftaler bidrager til. Ikke fordi at SKI derved stiller tilfreds med den udformning, som aftalerne har i dag. På den kommende bølge af udbud skærpes fokus mod både bidrag til pariseraftalens mål om reduktion af udledning af klimagasser, understøttelse af den cirkulære økonomi samt fortsat fokus på skærpelse af miljøkrav. På den måde er SKI sit ansvar bevidst også i erkendelse af, at SKI har ressourcerne til at flytte markedet på de generiske indkøbskategorier, som SKI´s rammeaftaleportefølje repræsenterer.

Beskriv hvordan kriteriet "Skalerbarhed og effekt" er indtænkt:

Grundet SKI´s volumener på tværs af det offentlige har SKI en størrelse, der bevirker, at kravene kan have en afgørende betydning på de markeder, som SKI opererer på. Ved at have udviklet et værktøj til brug for vores kunder, der kan selekteres på de bæredygtige alternativer, kan det positive bidrag til FN´s Verdensmål forankres helt ud til de bestillende enheder. Og ved at stille de bæredygtige alternativer til rådighed for kunderne, gør SKI det simpelt for kunderne at foretage en omstilling til et mere grønt og ansvarligt indkøb. Jo større volumen SKI kan identificere på eksempelvis økologiske produkter, desto større effekt har indkøbet i det samlede fødevaremarked, og des bedre priser opnås på det ansvarlige valg. Hertil fungerer SKI som videnscenter, sparringspartner og inspirator, når både SKI´s kunder og øvrige institutioner skal foretage en grøn omstilling. Vi rådgiver i, hvorledes offentlige ordregivere på konkrete områder kan arbejde konkret med FN´s Verdensmål og vedtage grønne indkøbspolitikker.

Beskriv hvordan kriteriet "Nytænkning" er indtænkt:

Ved at konkretisere arbejdet og bidraget til FN´s Verdensmål ved implementering af konkrete delmål i den måde, hvorpå der stilles krav i offentlige udbud gøres de abstrakte verdensmål håndgribelige. Ved at synliggøre arbejdet med delmålene, stille værktøjer til rådighed for indkøberne og stilles vores viden til rådighed, skaber SKI en kultur, der kan bidrage til en positiv udvikling i det offentlige landskab. Ved at stille data til rådighed, kan indkøberne løbende evaluere, hvorledes de præstere på for eksempel andelen af indkøbs miljøcertificeret papir i forhold til den ”konventionelle” andel, således der kan måles på graden af ”bæredygtighed”. Herved kan den enkelte indkøber opstille målsætninger for graden af ”ansvarlighed” og evaluere på, hvorvidt målsætningerne realiseres.

Beskriv hvordan kriteriet "Fokus på bæredygtighed" er indtænkt:

Odense kommune ønsker, at FN’s Verdensmål vil spille en større rolle i dels kommende markedshøringer, direkte i kontrakternes minimumskrav samt i de konkrete tilbud leverandører byder ind med. Derfor arbejder Odense Kommune aktivt med både arbejdsklausuler, lærlingeklausuler og sociale klausuler i langt de fleste kontrakter og hvor det er hensigtsmæssigt. Dette er foruden Odense Kommunes samarbejde med POGI og de krav de stiller i forhold til leverandørernes brug af miljømærkede produkter og certificeringer/standarder. Tiltagene bidrager direkte til, at man ved udbud lægger vægt på bæredygtighed og social ansvarlighed og dermed presser markederne i en positiv retning. For at kunne arbejde mest effektivt med de relevante verdensmål for et givent udbud eller indkøb, har Odense Kommune udarbejdet et skema for risikoafdækning samt et verdensmålsskema, der indgår i planlægningen af udbuddet og senere i udbudsmaterialet. Verdensmålsskemaet er et overblik over de 17 mål med uddybende prosa om indhold, fokusområder, relevante brancher og områder, som virksomhederne kan handle på. Dette skal bruges til at indsnævre, hvilke FN verdensmål, der er særligt relevante for det konkrete udbud. Modellen tilsiger, at der for kontraktsområdet indsnævres til de 2-3 verdensmål, hvor der er størst impact. Dernæst vil kommunens udbudskonsulent indledningsvis vurdere risici forbundet med det specifikke udbudsprojekt i forhold til verdensmålene og angive hvilke af verdensmålene, der vil være relevante at fokusere på. Som en hjælp til udbudskonsulenten er der på baggrund af den rullende udbudsplan udarbejdet et risikovurderingsskema. Risikovurderingsskemaet gør det nemmere for udbudskonsulenten at identificere mulige risici forbundet med branchen. Her noteres generelle bemærkninger til udbuddet/indkøbet, samt hvilke lande der er involveret i forsyningskæden, de landespecifikke risici, øvrige risici og hvilke verdensmål disse påvirker. Dernæst vil Odense Kommune, i dialog med markedet, brancheorganisationer og andre kommuner, forud for et udbud, drøfte verdensmålsskemaet, samt risici forbundet med området. Denne viden vil danne genstand for den konkrete tilrettelæggelse af udbuddet. Tilbudsgiverne skal, i forbindelse med deres tilbud, beskrive de tiltag deres virksomhed har på de nærmere angivne verdensmål. Skemaet kan efterfølgende indgå i kommunens evaluering af leverandørernes egnethed mv.

Beskriv hvordan kriteriet "Skalerbarhed og effekt" er indtænkt:

Skemaerne og metoden er udviklet således, at de ikke begrænser sig til sektor- eller områdespecifikke præmisser og kan derfor bruges bredt af både kommuner, staten, private virksomheders forsyningskæde mv. Det er derfor Odense Kommunes overbevisning, at hvis deres leverandører også begynder at bruge skemaet i deres indkøb, vil tiltagene ift. verdensmålene være både skalerbare og have betydelig effekt på konkrete beslutninger. I forhold til opnået effekt ved brug af klausuler, strenge miljøkrav og skemaerne til fremme af verdensmålene, kan Odense Kommune allerede nu se positive effekter: Her kan fx fremhæves et miljøeffektivt byggeri, hvor cirkulær økonomi, energisparende produkter og reduktion af CO2 i produktionen har været i fokus. Et andet eksempel er en kontrakt på specialkørsel, som vil sikre arbejde til 17 ledige med særlige udfordringer og herved bidrage til inklusion og reduktion af fattigdom. Desuden har både verdensmålsskemaet, risikovurderingsskemaet og markedshøringerne bidraget til at tydeliggøre, hvilke områder af et udbud, der er særligt udfordret og derved tage rettidig omhu om disse.

Beskriv hvordan kriteriet "Nytænkning" er indtænkt:

At arbejde aktivt med både arbejdsklausuler, lærlingeklausuler og sociale klausuler er for mange kommuner og indkøbsfællesskaber stadig meget nyt og endnu ikke særlig udbredt. Dette gør sig i særlighed også gældende for den ovenfor beskrevne, metodiske måde at arbejde med verdensmålene i udbud og indkøb på, hvor Odense Kommune også først nu ser de første spadestik blive stukket andre steder – fx på videns- og uddannelsesinstitutioner. Nytænkningen i Odense Kommunes tiltag indfinder sig desuden i den udvidede dialog og inddragelse af markedet, som også inkluderer at være åbne for alternativt løsninger og produkter, som viser sig mere bæredygtige, socialt ansvarlige eller hvorved det totaløkonomiske hensyn bedst tilgodeses. Det helt nye ved denne tilgang er derfor, at Odense Kommune ikke definerer krav eller ønsker alene, men at de gør det sammen med leverandørerne, således at tilgangen også kan medføre øget bevidsthed og markedsmodning blandt de virksomheder – særligt SMV´er – der endnu ikke arbejder professionelt med FN´s Verdensmål. Odense Kommune åbner derfor op for en vis grad af innovation i deres indkøb, så både miljø, samfund og økonomi tilgodeses bedst muligt. Denne nye måde at arbejde med krav i udbud – som ikke udelukkende forholder sig til produktet/servicen der købes – betragtes derfor som nytænkning idet det adskiller sig fra den måde, der normalt arbejdes med indkøb på i det offentlige.