Nominering og afstemning
Du kan sende din nominering til Verdens Bedste Indkøber 2022 via boksen i højre side.
Frist for nominering er den 18. november 2022.
Verdens Bedste Indkøber prisen er indstiftet af IKA, Miljøstyrelsen, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøb.
Fokus på verdensmålene gennem indkøb
I 2019 fik Danmark, med succes, en helt ny hæderspris. Verdens Bedste Indkøber. Prisen uddeles på Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøb’s årlige konference for bæredygtige indkøb.
Prisen uddeles til en offentlig institution, virksomhed eller organisation, som har gjort et ekstra stort stykke arbejde med at bidrage til ét eller flere af Verdensmålene gennem deres indkøb.
Der er store potentialer i at bidrage til verdensmålene gennem ansvarlige indkøb og Verdens Bedste Indkøber prisen hædrer de gode eksempler – store som små. Det kan være, hvis institutionen, virksomheden eller organisationen har iværksat nye tiltag som for eksempel:
- Udarbejdet en ny indkøbspolitik, der understøtter verdensmålene,
- Indarbejdet krav i sine udbud/indkøb, der fremmer verdensmålene,
- Integreret bæredygtighed som tildelingskriterie i et eller flere udbud
- Indkøbt efter mærknings- eller certificeringsordninger, der understøtter verdensmålene
- Organiseret sig på en ny måde for at fremme bæredygtige indkøb
- På anden måde har taget initiativ til at fremme verdensmålene gennem indkøb.
VERDENS BEDSTE INDKØBER 2021
Vinderen blev: Region Syddanmark
LÆS BAGGRUNDEN FOR NOMINERINGEN
DE ØVRIGE NOMINEREDE VAR:
Vinderen blev afsløret på Forum og POGI’s Årskonferencen for bæredygtige indkøb den 28. oktober 2021.
VERDENS BEDSTE INDKØBER 2020
Vinderen blev: Region Midtjylland, Indkøb & Medicoteknik
LÆS BAGGRUNDEN FOR NOMINERINGEN
DE ØVRIGE NOMINEREDE VAR:
KØBENHAVNS KOMMUNE, TEAM BÆREDYGTIGE INDKØB I
ØKONOMIFORVALTNINGEN
VERDENS BEDSTE INDKØBER 2019
VINDEREN BLEV: ODENSE KOMMUNE
LETZ SUSHI
Beskriv hvordan kriteriet "Fokus på bæredygtighed" er indtænkt: | LETZ SUSHI arbejder ud fra et mindset om, at man som virksomhed har et stort ansvar for at gøre noget godt i verden og tænke bæredygtighed ind i sin forretning - med et stort indkøb har man et stort impact. De har derfor som den første - og stadig eneste - sushikæde i Europa skiftet til certificeret bæredygtig og ansvarlig fisk og skaldyr, og økologiske ris, under rådgivning fra deres samarbejdspartner WWF - og har derudover indarbejdet verdensmålenei forretningen, samt gennemført en B-corp certificering. I forhold til deres ris er det lykkes at finde en europæisk risdyrker der tørdyrker økologisk - de to faktorer sparer os samlet mere end 56ton CO2 om året, og gør samtidigt, at der spares store mængder vand i forbindelse med det årlige forbrug af 120ton ris. Dertil kommer, at tørdyrkningen fjerner størstedelen af det metan som konventionel dyrkning frembringer med den forrådnelse, der sker i vandet. Desuden kan risen transporteres til Danmark med tog. Al fisk og skaldyr som LETZ SUSHI samlet køber over 150 ton af om året, er certificeret af enten MSC eller ASC og er dermed 3. parts kvalificeret i forhold til bæredygtighed. Disse mærker sikre ikke kun fisken og skaldyrene, men for ASC's tilfælde også arbejdsvilkår for fiskerne og lokal samfundsudvikling, skolegang til børn etc. LETZ SUSHI har derudover startet et samarbejde med danske Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, som de aftager flere og flere arter fra. LETZ SUSHI har en målsætning om, at al deres fisk og skaldyr skal komme fra Danmark i 2025. Deres Nori-tang, soya og edamamebønner er økologiske, og mange flere produkter vil inden for det næste år (når Årstiderne har kapacitet til at tage os ombord) være økologiske, således at vi kan opnå økologisk sølv-spisemærke. Der anvendes meget bambus til f.eks. spisepinde, og mangel på jord til bambusplantager er nu en af de største årsager til fældning af regnskov. Derfor anvender LETZ SUSHI bambus som er FSC certificeret, da man på den måde kan værre sikker på at produktionen foregår efter reglerne og uden fældning af regnskov. Det samme gælder deres papirvare og lignende som også er FSC certificerede. LETZ SUSHI køber mere end 1000 T-shirts om året, og hver af dem er nu lavet af genbrugsstof hvilket sparer over 2,7 millioner liter vand om året. Eftersom deres produkter oftest kun er i berøring med take-away-emballage i få timer, og fordi det tager 500 år at nedbryde plastikemballage, er LETZ SUSHI i færd med at skifte al deres emballage til bionedbrydligt med henblik på at udfase plast, hvilket de vil være helt i mål med i starten af 2020. LETZ SUSHI er gået fra at være purporse drevet til at have en reel samfundsambition, der handler om at rede verdenshavene - og har i den forbindelse implementeret et hav af initiativer der støtter op om herom. F.eks. redder de gennem deres samarbejdspartnere en havskildpadde for hver børnemenu de sælger (samlet bliver det til ca. 25.000 havskildpadder om året) og hiver 100 gram plastik op af havet pr. vand de sælger (samlet ca. 7-8 tons plastik om året som de hiver op af havet i form af ghost-nets etc.). |
Beskriv hvordan kriteriet "Skalerbarhed og effekt" er indtænkt: | Det er skalerbart, fordi LETZ SUSHI samtidig er gået i detail, hvor de nu er at finde i over 500 supermarkeder og kiosker, for at have indkøbsvolumen nok til at lave hovedparten af disse skift, uden at øge omkostninger radikalt. Deres leverandøre er fremtidssikrede ved at kunne levere stor volumen, så der hos dem også er skalerbarhed. |
Beskriv hvordan kriteriet "Nytænkning" er indtænkt: | LETZ SUSHI er pionerer i det, at der er ikke andre der har taget disse valg før os. I viser vej og der er flere af vores konkurrenter, der begynder at følge efter, hvilket LETZ SUSHI kun hylder. Og så er øget brug af den danske fisk og en folkeliggørelse af dette, heller ikke noget er set før. Inden for emballagen har de måtte tage investeringen selv, da der reelt ikke er noget på markedet, så det har været en bekostelig, langsommelig og tung affære - men en de er i mål med om lidt. |
SKI A/S
Beskriv hvordan kriteriet "Fokus på bæredygtighed" er indtænkt: | SKI har de seneste år arbejdet målrettet med den bæredygtige profil på SKI´s rammeaftaler. Udover at have udarbejdet en ambitiøs intern indkøbspolitik, har SKI prioriteret indsatsen og niveauet af krav til den bæredygtige profil på tværs af deres rammeaftale portefølje. En indsats der er stor ledelsesmæssig opbakning til og prioritering af. På eksempelvis SKI´s rammeaftale for multifunktionsmaskiner foretages tildeling på rammeaftalen i form af en TCO-beregningsmetode, der omfatter både pris, pris på tilknyttede serviceydelser samt strømforbrug. Krav om at maskinerne kan håndtere 100 %´s genbrugspapir, efterlever Svanemærkets kriterier på udbudstidspunktet, at leverandøren tilbyder en tilbagetagningsordning af både brugte maskiner og forbrugsstoffer til miljørigtig håndtering. emballagekrav med forbud om PVC og klobaseret plast samt krav om, at emballage af leverandøren skal tages retur, udgør herudover mindstekrav på aftalen. SKI´s fødevareaftaler omfatter et fuldt økologisk udbudt sortiment. Aftalen stiller ydermere krav om, at: På SKI´s øvrige rammeaftaler stilles mindstekrav om miljømærker fx Svanen og Fair Trade herunder på SKI´s aftaler for kontorartikler, forbrugsartikler, fødevarer og bleer. Certificerede træ udgør mindstekrav på samtlige af de SKI aftaler, hvor kravet er relevant herunder SKI´s møbelaftaler. Og Energistyrelsens Indkøbsvejlednings anbefalinger udgør mindstekrav på de af SKI´s rammeaftaler, der indeholder energiforbrugende produkter. Udover ambitiøse krav til kontraktgenstanden indeholder samtlige af SKI´s rammeaftaler et CSR-bilag, der stiller krav om efterlevelse af internationale grundlæggende rettigheder vedrørende menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption ved kontraktens opfyldelse. Forinden hvert udbud inddrager SKI endvidere markedet via en markedsdialog og ofte ikke kun én men flere tekniske dialoger for i partnerskab at facilitere og skubbe det offentlige indkøb i en retning, der kan bidrage til realisering af FN´s Verdensmål. På flere områder deltager SKI også i en tidlig markedsmodning for at skubbe leverandørfeltet i en mere bæredygtig retning. Dette gælder eksempelvis området for møbler og kontorartikler. Ovenstående bidrager til, at POGI´s medlemmer kan efterleve partnerskabet indkøbsmål via SKI´s rammeaftaler og at Københavns Kommune kan foretage indkøb på SKI´s rammeaftaler for på samme tid at efterleve deres ambitiøse miljømærkepolitik. Den dedikerede indsats i form af skrappe krav til miljø, sociale og etiske forhold på SKI´s aftaler synliggørelse på SKI´s hjemmeside, hvor de af FN´s 17 Verdensmål og 169 delmål, som de enkelte aftaler bidrager til. Ikke fordi at SKI derved stiller tilfreds med den udformning, som aftalerne har i dag. På den kommende bølge af udbud skærpes fokus mod både bidrag til pariseraftalens mål om reduktion af udledning af klimagasser, understøttelse af den cirkulære økonomi samt fortsat fokus på skærpelse af miljøkrav. På den måde er SKI sit ansvar bevidst også i erkendelse af, at SKI har ressourcerne til at flytte markedet på de generiske indkøbskategorier, som SKI´s rammeaftaleportefølje repræsenterer. |
Beskriv hvordan kriteriet "Skalerbarhed og effekt" er indtænkt: | Grundet SKI´s volumener på tværs af det offentlige har SKI en størrelse, der bevirker, at kravene kan have en afgørende betydning på de markeder, som SKI opererer på. Ved at have udviklet et værktøj til brug for vores kunder, der kan selekteres på de bæredygtige alternativer, kan det positive bidrag til FN´s Verdensmål forankres helt ud til de bestillende enheder. Og ved at stille de bæredygtige alternativer til rådighed for kunderne, gør SKI det simpelt for kunderne at foretage en omstilling til et mere grønt og ansvarligt indkøb. Jo større volumen SKI kan identificere på eksempelvis økologiske produkter, desto større effekt har indkøbet i det samlede fødevaremarked, og des bedre priser opnås på det ansvarlige valg. Hertil fungerer SKI som videnscenter, sparringspartner og inspirator, når både SKI´s kunder og øvrige institutioner skal foretage en grøn omstilling. Vi rådgiver i, hvorledes offentlige ordregivere på konkrete områder kan arbejde konkret med FN´s Verdensmål og vedtage grønne indkøbspolitikker. |
Beskriv hvordan kriteriet "Nytænkning" er indtænkt: | Ved at konkretisere arbejdet og bidraget til FN´s Verdensmål ved implementering af konkrete delmål i den måde, hvorpå der stilles krav i offentlige udbud gøres de abstrakte verdensmål håndgribelige. Ved at synliggøre arbejdet med delmålene, stille værktøjer til rådighed for indkøberne og stilles vores viden til rådighed, skaber SKI en kultur, der kan bidrage til en positiv udvikling i det offentlige landskab. Ved at stille data til rådighed, kan indkøberne løbende evaluere, hvorledes de præstere på for eksempel andelen af indkøbs miljøcertificeret papir i forhold til den ”konventionelle” andel, således der kan måles på graden af ”bæredygtighed”. Herved kan den enkelte indkøber opstille målsætninger for graden af ”ansvarlighed” og evaluere på, hvorvidt målsætningerne realiseres. |
ODENSE KOMMUNE
Beskriv hvordan kriteriet "Fokus på bæredygtighed" er indtænkt: | Odense kommune ønsker, at FN’s Verdensmål vil spille en større rolle i dels kommende markedshøringer, direkte i kontrakternes minimumskrav samt i de konkrete tilbud leverandører byder ind med. Derfor arbejder Odense Kommune aktivt med både arbejdsklausuler, lærlingeklausuler og sociale klausuler i langt de fleste kontrakter og hvor det er hensigtsmæssigt. Dette er foruden Odense Kommunes samarbejde med POGI og de krav de stiller i forhold til leverandørernes brug af miljømærkede produkter og certificeringer/standarder. Tiltagene bidrager direkte til, at man ved udbud lægger vægt på bæredygtighed og social ansvarlighed og dermed presser markederne i en positiv retning. For at kunne arbejde mest effektivt med de relevante verdensmål for et givent udbud eller indkøb, har Odense Kommune udarbejdet et skema for risikoafdækning samt et verdensmålsskema, der indgår i planlægningen af udbuddet og senere i udbudsmaterialet. Verdensmålsskemaet er et overblik over de 17 mål med uddybende prosa om indhold, fokusområder, relevante brancher og områder, som virksomhederne kan handle på. Dette skal bruges til at indsnævre, hvilke FN verdensmål, der er særligt relevante for det konkrete udbud. Modellen tilsiger, at der for kontraktsområdet indsnævres til de 2-3 verdensmål, hvor der er størst impact. Dernæst vil kommunens udbudskonsulent indledningsvis vurdere risici forbundet med det specifikke udbudsprojekt i forhold til verdensmålene og angive hvilke af verdensmålene, der vil være relevante at fokusere på. Som en hjælp til udbudskonsulenten er der på baggrund af den rullende udbudsplan udarbejdet et risikovurderingsskema. Risikovurderingsskemaet gør det nemmere for udbudskonsulenten at identificere mulige risici forbundet med branchen. Her noteres generelle bemærkninger til udbuddet/indkøbet, samt hvilke lande der er involveret i forsyningskæden, de landespecifikke risici, øvrige risici og hvilke verdensmål disse påvirker. Dernæst vil Odense Kommune, i dialog med markedet, brancheorganisationer og andre kommuner, forud for et udbud, drøfte verdensmålsskemaet, samt risici forbundet med området. Denne viden vil danne genstand for den konkrete tilrettelæggelse af udbuddet. Tilbudsgiverne skal, i forbindelse med deres tilbud, beskrive de tiltag deres virksomhed har på de nærmere angivne verdensmål. Skemaet kan efterfølgende indgå i kommunens evaluering af leverandørernes egnethed mv. |
Beskriv hvordan kriteriet "Skalerbarhed og effekt" er indtænkt: | Skemaerne og metoden er udviklet således, at de ikke begrænser sig til sektor- eller områdespecifikke præmisser og kan derfor bruges bredt af både kommuner, staten, private virksomheders forsyningskæde mv. Det er derfor Odense Kommunes overbevisning, at hvis deres leverandører også begynder at bruge skemaet i deres indkøb, vil tiltagene ift. verdensmålene være både skalerbare og have betydelig effekt på konkrete beslutninger. I forhold til opnået effekt ved brug af klausuler, strenge miljøkrav og skemaerne til fremme af verdensmålene, kan Odense Kommune allerede nu se positive effekter: Her kan fx fremhæves et miljøeffektivt byggeri, hvor cirkulær økonomi, energisparende produkter og reduktion af CO2 i produktionen har været i fokus. Et andet eksempel er en kontrakt på specialkørsel, som vil sikre arbejde til 17 ledige med særlige udfordringer og herved bidrage til inklusion og reduktion af fattigdom. Desuden har både verdensmålsskemaet, risikovurderingsskemaet og markedshøringerne bidraget til at tydeliggøre, hvilke områder af et udbud, der er særligt udfordret og derved tage rettidig omhu om disse. |
Beskriv hvordan kriteriet "Nytænkning" er indtænkt: | At arbejde aktivt med både arbejdsklausuler, lærlingeklausuler og sociale klausuler er for mange kommuner og indkøbsfællesskaber stadig meget nyt og endnu ikke særlig udbredt. Dette gør sig i særlighed også gældende for den ovenfor beskrevne, metodiske måde at arbejde med verdensmålene i udbud og indkøb på, hvor Odense Kommune også først nu ser de første spadestik blive stukket andre steder – fx på videns- og uddannelsesinstitutioner. Nytænkningen i Odense Kommunes tiltag indfinder sig desuden i den udvidede dialog og inddragelse af markedet, som også inkluderer at være åbne for alternativt løsninger og produkter, som viser sig mere bæredygtige, socialt ansvarlige eller hvorved det totaløkonomiske hensyn bedst tilgodeses. Det helt nye ved denne tilgang er derfor, at Odense Kommune ikke definerer krav eller ønsker alene, men at de gør det sammen med leverandørerne, således at tilgangen også kan medføre øget bevidsthed og markedsmodning blandt de virksomheder – særligt SMV´er – der endnu ikke arbejder professionelt med FN´s Verdensmål. Odense Kommune åbner derfor op for en vis grad af innovation i deres indkøb, så både miljø, samfund og økonomi tilgodeses bedst muligt. Denne nye måde at arbejde med krav i udbud – som ikke udelukkende forholder sig til produktet/servicen der købes – betragtes derfor som nytænkning idet det adskiller sig fra den måde, der normalt arbejdes med indkøb på i det offentlige. |
Region Midjylland
Region Midtjylland, Indkøb & Medicoteknik (I&M) er udvalgt af juryen, for deres udbud vedr. ikke-kliniske engangsartikler. Regionen har medvirket som case i en analyse af de økonomiske effekter af at gå fra engangs- til flergangsartikler som miljø- og klimamæssigt giver en besparelse på 90%. Regionen efterspørger konkret i deres udbud produkter og materialer med lavt CO2 aftryk, og dokumentation for det faktiske CO2-aftryk. Region Midtjylland har fokus på at reducere forbrug af engangsartikler, og udover deres systematiske tilgang har de også sikret samarbejde på tværs af brugergrupper, leverandørled og drift.
Indsatsen understøtter verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion, og bidrager især til Verdensmål 13 om klimaindsats med CO2 reduktion.
Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune er udvalgt af juryen som finalist, fordi de har en klar og ambitiøs strategi om FNs verdensmål og gennem de sidste år har arbejdet med at omsætte strategien til praksis bl.a. ved at understøtte verdensmålene gennem krav i deres udbud. Gladsaxe Kommune deler deres erfaringer, så andre offentlige myndigheder kan finde inspiration og hjælp til grønne indkøb uden øgede totalomkostninger.
Miljø, klima og social ansvarlighed er også på programmet når Gladsaxe Kommune indgår i dialog med eksisterende og nye leverandører. Fremadrettet vil kommunen have stort fokus på innovation for yderligere at fremme markedet for de mest grønne og bæredygtige løsninger. Indsatsen understøtter verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion samt flere andre af verdensmålene.
Københavns Kommune
Københavns Kommune, Team Bæredygtige Indkøb er udvalgt af juryen, da de har en miljømærkepolitik, som har stor betydning for udbredelsen af offentlige grønne indkøb. Miljømærkepolitikken betyder at kommunen inden for 26 udvalgte områder indkøber produkter og serviceydelser med Svanemærket og EU-Blomsten, og at kommunen hvert år gennemfører en tidlig og fokuseret markedsdialog på to udvalgte produktområder for at fremme markedet for miljømærkede produkter.
For at gøre det ekstra attraktivt for leverandører at deltage i markedsdialogen har de indsamlet interessetilkendegivelser fra andre kommuner. I år valgte 51 kommuner at bakke op om flere miljømærkede produkter. Et af de områder hvor indsatsen har haft effekt er møbler. I dag leverer mere end 75 møbelvirksomheder miljømærkede møbler til det danske marked. Det er en stigning på 163 % i forhold til 2016. Københavns Kommunes indsats er en væsentlig årsag til stigningen.
Indsatsen understøtter verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion samt flere andre af verdensmålene.
Region Syddanmark
Beskrivelse af initiativet:
Region Syddanmark har indgået en samarbejdsaftale med HolmriisB8 om køb af brugte møbler til Regions huset. Det er samtidigt besluttet at brugte møbler er et obligatorisk førstevalg.
Projektet skal bruges til at samle erfaringer med køb af brugte møbler herunder kvaliteten og udbudsmuligheder. Håbet er, at ordningen gøres permanent og på sigt kan udbredes til regionens sygehuse.
Læs mere her: https://www.regionsyddanmark.dk/wm532989
Beskriv hvordan kriteriet "Fokus på bæredygtighed" er indtænkt:
Langt størstedelen af miljøbelastningen fra kontormøbler knytter sig til produktionen af møblerne. Ved at købe brugte møbler, kan de ressourcer, som møblerne er lavet af – fx træ, metal, plast og tekstiler – holdes i kredsløb i længere tid, og dermed sikres, at ressourcerne kan blive brugt længst muligt.
Projektet har også et social-økonomisk indhold, idet socialt sårbare borgere deltager i renovering og distribution.
Projektet understøtter verdensmål 12.2, 12.5 og 12.7, samt 8.5.
Beskriv hvordan kriteriet "Skalerbarhed og effekt" er indtænkt:
Samarbejdsaftalen om køb af genbrugsmøbler er et pilotprojekt i regionshuset, for at få erfaringer til en evt. opskalering til hele regionen – herunder sygehusene. Samtidigt er projektet simpelt at kopiere af andre, da alle offentlige virksomheder bruger kontormøbler.
Leverandøren er ved at udvikle redskaber til at måle CO2-effekten. CO2-effekten og ressourcebesparelse af selve pilotprojektet er mindre, men med den store mulighed for skalerbarhed både indenfor og udenfor regionen, kan den have en betydelig effekt.
Vi har allerede opnået nogle gode læringspunkter, for hvad der skaber et godt bæredygtighedsprojekt:
1) Det kræver opbakning fra ledelse og direktion
2) Det kræver opbakning fra stakeholders i organisationen. Vi har bl.a. involveret MED-udvalget (samarbejdsstruktur mellem ledere og medarbejdere), afdelingsledere og serviceafdelingen, der står for den daglige drift af møbelindkøb.
3) Udvælg et mindre område (her Regionshuset), og lav et pilotprojekt med en leverandør. der går ind i det - ikke for at tjene penge her og nu - men for at være med til at udvikle projektet.
Beskriv hvordan kriteriet "Nytænkning" er indtænkt:
Det er ikke nyt at lave en aftale om indkøb af genbrugsmøbler. Det nye og banebrydende i projektet er at genbrugsmøbler er gjort til obligatorisk førstevalg, når der er behov for et nyt møbel. Det er således ikke den enkelte medarbejder/afdelingsleder der beslutter om man vil købe bæredygtigt.
Prioriteringen er:
1. Genbrug af egne møbler i huset
2. Køb af brugte møbler
3. Køb af nye møbler efter aftale
Det bærende punkt er således adfærdsændring. Ledelsens mod til at sætte handling bag ord, gør projektet unikt
Vi har samtidigt valgt at promovere kvaliteten af genbrugsmøbler i kommunikation både internt og eksternt, for at ændre tankegangen fra, at de møbler er sammenlignelige med møbler fra et loppemarked til at forstå at der faktisk er tale om kvalitetsmøbler svarende til dem vi ellers ville købe.
Projektets succes bygger på at det gennemføres som et tæt samarbejde og en løbende opfølgning med leverandøren (HolmriisB8). Der er sammen med HolmriisB8 planlagt en afsluttende evaluering.
Warfair
Beskriv hvordan kriteriet "Fokus på bæredygtighed" er indtænkt:
warfair ApS er en ny virksomhed der køber ind i verdens vanskeligste lande. Der er tænkt både social og miljømæssig bæredygtighed i alle led og warfair ApS bidrager til en lang række Verdensmål. Varerne og virksomhederne i lande ramt af konflikt findes og kontrolleres for både sociale og miljømæssige forhold i en omfattende due-diligence proces, der deles åbent på virksomhedens hjemmeside. warfair ApS har udviklet og udbredt ideerne og metoden til andre virksomheder blandt andet gennem et samarbejde med Dansk Initiativ for Etisk Handel. Derudover er warfair ApS også begyndt at bistå virksomheder i lande ramt af konflikt med at opnå certificeringer indenfor kvalitet og miljø som ellers ikke har været tilgængelige. SomSeedAgri i Somalia og Shadian i Afghanistan har fået hjælp til at blive fødevarecertificeret og warfair hjælper virksomhederne Shadian og Ziba Foods i Afghanistan med råd og vejledning mod økologicertificering. Chokoladen fra DR Congo er, tilskyndet af warfair, på vej mod både økologicertificering og fairtrade certificering. warfair ApS går dermed længere end de fleste indkøbere og bidrager til styrket social og miljømæssig bæredygtighed hos leverandørerne. Det er bæredygtigt, og det gør en forskel.
Beskriv hvordan kriteriet "Skalerbarhed og effekt" er indtænkt:
warfair ApS har både en B-2-C og en B-2-B model. Ved at finde varerne og virksomhederne, teste kvaliteten, sikre transport og finansiering får virksomheden de første varer på markedet typisk til private kunder. De erfaringer baner vejen for, at varerne kommer ud i detailhandlen og indkøbes af andre virksomheder. Virksomhedens safran fra Afghanistan er nu i Irma gennem Karlsens Krydderier, kaffen fra Yemen sælges gennem Coffee Collective, sesam fra Somalia gennem Social Foodies og efter at have solgt små partier lakridsrod fra Afghanistan til private kunder, har virksomheden nu fået den første ordre på afghansk lakridspulver fra Lakrids by Bülow. warfair ApS har også leveret mødeforplejning og gavepakker til en række offentlige og private indkøber herunder Novo Nordisk Fonden. Skaleringen virker derfor allerede og de første skridt mod en geografisk udvidelse til flere lande er i gang. Der er derfor store muligheder for skalering og positiv effekt gennem indkøb fra lande ramt af konflikt.
Beskriv hvordan kriteriet "Nytænkning" er indtænkt:
warfair ApS har udviklet en ny ide og model for at fremme bæredygtig handel med familier og virksomheder i lande ramt af konflikt. Og den virker. Virksomheden fik som den første virksomhed en række af varerne fra Afghanistan, kaffen fra Yemen, chokoladen fra DR Congo på markedet i EU. Salget er steget støt og virksomhedens mål om i 2021 at bidrage til at skabe indkomst svarende til 2 millioner danske kroner i lande ramt af konflikt er tæt på at blive realiseret. Både den nye forretningsmodel og virksomhedens nyskabende etiske og bæredygtige indkøbsmodel skaber positiv resultater både for kunderne i Danmark og for virksomhederne i lande ramt af konflikt. Virksomheden giver også en ny og værdig måde at hjælpe på i lande ramt af konflikt gennem handel og indkøb. Det bidrager til at fortælle positive historier om unikke kvalitetsvarer fra lande, hvorfra vi ellers kun hører om konflikt og ekstrem fattigdom. Det er derfor også en nytænkende måde til at skabe oplysning om bæredygtige indkøb og varer.
Københavns Kommune
Beskrivelse af initiativet:
I 2020 brugte Københavns Kommune den dynamiske model til at indføre skærpede miljøkrav til leverandørkøretøjer i fire udbud; vinduespolering, låseserviceydelser, elektrikerydelser og i fødevareudbuddet af indkøb af råvarer til produktionskøkkener. De skærpede krav indførtes både som mindstekrav, tildelingskriterium eller evalueringskriterium I 2021 har vi allerede inkorporeret modellen for de skærpede krav i yderligere seks udbud og kontrakter; fødevareudbud målrettet SMV, service af brandtekniske installationer, taxa: ad hoc-kørsel, social rengøring, dentale forbrugsartikler og trafiksignaltjenester. Kravene stilles både som minimumskrav, som tilbudsgiverne skal overholde, samt konkurrenceparametre, hvor tilbuddene delvist evalueres på andelen af grønne køretøjer.
Beskriv hvordan kriteriet "Fokus på bæredygtighed" er indtænkt:
I Danmark udgør klimaaftrykket fra offentlige indkøb af biler og brændstof samt transport i forbindelse med levering 1,4 mio. tons CO2 ud af en total udledning på 12 mio. tons CO2 fra alle offentlige indkøb. Varelevering i Københavns Kommune svarer til omkring 4,5 mio. kørte kilometer inden for Københavns bygrænse årligt. Hver kilometer kørt med konventionelle køretøjer udleder drivhusgasser og partikler. Københavns Kommune har i løbet af 2020, med henblik på at reducere CO2- og partikeludledning, implementeret skærpede miljøkrav til de køretøjer, som Københavns Kommunes leverandører anvender til levering af varer og tjenesteydelser. Ved at stille skærpede miljøkrav til grønne køretøjer ønsker Københavns Kommune dels at sænke CO2-udledningen forbundet med Kommunes forbrug og forbedre københavnernes sundhed gennem bedre luftkvalitet. Grønne køretøjer defineres som biler, der kører på el, biogas eller brint, eller plug-in-hybrid. Andre ikke-motoriserede transportformer som fx cykler betragtes også som grønne køretøjer. De skærpede miljøkrav rækker ud over de krav til fx europæiske standarder og tomgangsregulativet, som stilles af Københavns Kommune i dag. Initiativet fremmer derved flere verdensmål. Først og fremmest er det en vigtig klimaindsats (mål nummer 13), fordi overgangen fra fossile køretøjer er helt afgørende for at sænke CO2-udledninger. Gennem de skærpede krav til leverandørkøretøjer er Københavns Kommune med til at skubbe markedet i en mindre udledende retning, når leverandører gradvist udskifter deres flåder til grønne køretøjer over en kontraktperiode. Som offentlig indkøbsorganisation har Københavns Kommune et ansvar for at bruge sin indkøbsmuskel ansvarligt og påvirke markedet i en mere bæredygtig retning (mål nummer 12). Samtidigt er verdensmål 3.9.1 også relevant, fordi initiativet direkte forbedre luftkvaliteten for københavnerne. Det vigtige arbejde med grønne leverandørkøretøjer beror på en politisk beslutning fra marts 2019, hvor en ambitiøs Borgerrepræsentation besluttede, at krav til grønne køretøjer skulle indarbejdes i relevante udbud og leverandørkontrakter. Siden har Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune arbejdet målrette på at føre beslutningen ud i livet. I 2020 resulterede det i, at Københavns Kommune implementerede skærpede krav til grønne leverandørkøretøjer i fire udbud, mens vi i øjeblikket er i gang med at inkludere kravene i seks yderligere udbud her i 2021. Det har vi opnået ved at skabe en unik, dynamisk model til at indføre skærpede miljøkrav i udbud, der indebærer to vigtige værktøjer: en inkluderende markedsdialog med leverandører og tilpasning til den teknologiske udvikling på markedet for grønne køretøjer.
Beskriv hvordan kriteriet "Skalerbarhed og effekt" er indtænkt:
Skalerbarhed: Den dynamiske model og de værktøjer, vi bruger til at opnå mere bæredygtige indkøb, kan anvendes på flere andre udbud, og vi sigter mod at anvende den på alle udbud og kontrakter inden for leverandørtransport. Ud over den interne skalerbarhed i Københavns Kommune, ser vi også rig mulighed for, at den dynamiske tilgang til at vurdere individuelle udbud kan bruges i andre kommuner, hvor logistikken og indkøbsvolumen tillader det. Vi forsøger allerede at bidrage til skalering ved at dele vores erfaringer i relevante netværk med kollegaer fra andre kommuner. Effekt på flere planer: Sociale og økonomiske effekter: Borgerne vil opleve renere luft fra reducerede emissioner, hvilket vil gavne københavnernes helbred. Københavns Kommune bidrager også til at accelerere den grønne omstilling ved at øge sine miljøkrav i udbud. Fordi vi benytter os af en trappemodel, hvor vi indfører kravene gradvist over hele kontraktperioden, giver vi plads til, at markedsaktører fra SMV’er også kan deltage i udbuddene. Klima- og miljømæssige effekter: Formålet med de skærpede miljøkrav er at sænke antallet af de 4,5 millioner kilometer, der køres i konventionelle leverandørkøretøjer i Københavns Kommune årligt. Vores initiativ sikrer dette og et naturligt resultat vil være et stort bidrag til reduktionen af de 1,4 millioner tons CO2, der årligt udledes fra nationale offentlige indkøb af biler og brændstof samt transport i forbindelse med levering af varer og tjenester i Danmark. Som en del af udbuddene kræver Københavns Kommune dokumentation fra leverandører, så vi kan overvåge overholdelsen af de skærpede miljøkrav til køretøjer og sikre, at vi har opnået reduktioner i CO2-udledninger og luftforurening. Det sker ved anførsel af køretøjstype på fakturaerne for hver leverance, hvor det fremgår, hvor mange kørsler, der samlet er blevet udført med henholdsvis grønne og konventionelle køretøjer. Andre effekter: Initiativet med skærpede miljøkrav til grønne leverandørkøretøjer har ført til en dynamisk model til vurdering af individuelle udbud. Vi forstår nu, at forskellige leverandører befinder sig på forskellige stadier af modenhed i forhold til at kunne foretage den nødvendige grønne omstilling. Af den grund er de skærpede miljøkrav til leverandørkøretøjer fleksible og baseret på specifikke vurderinger af det enkelte tilbud. Modellen overvejer muligheden for at opstille kriterier baseret på to faktorer: - Den køretøjstype, leverandøren vil bruge på kontrakten, og - Den type kørsler, som leverandøren udfører på kontrakten Begge dele er afgørende for at definere effektfulde krav til den specifikke leverandør. Markedsvurderingen af grønne køretøjer viser, at den teknologiske udvikling af grønne person- og mindre varebiler er nået længere, end den er for tunge køretøjer som fx store varebiler, lastbiler og busser. Derfor er det i dag primært leverandører, der anvender person- og mindre varebiler, som har mulighed for at leve op til krav om anvendelse af grønne køretøjer. Kravene udvides løbende i takt med den teknologiske udvikling i markedet. Københavns Kommune tilpasser også krav efter, om leverandørens transporter på den specifikke kontrakt typisk er planlagte eller ad hoc-kørsler. Med planlagte leverancer er det lettere for leverandøren at planlægge brugen af et grønt køretøj. I ad hoc-kørsler, f.eks. ved akutte tilkaldeopgaver inden for håndværkerområdet, er det ofte svært at sikre, at der er et grønt køretøj til rådighed for kørslerne på Københavns Kommunes kontrakt, fordi leverandøren typisk betjener mange kunder. Vi stiller skærpede miljøkrav til leverandørkøretøjer som et kvalitetskriterium, hvilket betyder, at ikke kun prisen er vigtig, men også mængden af kørsler per leverance, som leverandøren kan sikre i løbet af kontrakten. Vi gør dette ved at vægte brugen af grønne køretøjer på kontrakten til en minimumsprocent. I nogle tilfælde bygger vi videre på dette vægtningssystem og indfaser krav over hele kontraktperioden alt efter udviklingen i markedets modenhed for den klasse køretøjer, som leverandøren bruger. Vi har blandt andet kombineret vægtningssystemet og den gradvise eskalering af kvalitetskriteriet i kontrakten for vinduespudsning og elektrikerydelser efter følgende trappemodeller: Mindstekrav om andel af kørsler, der skal ske i grønne køretøjer for vinduespolering: År 2021: 20% År 2022: 40% År 2023: 60% År 2024: 80% Mindstekrav om andel af kørsler, der skal ske i grønne køretøjer for elektrikerydelser: År 2021: 50% År 2022: 75% År 2023: 90% År 2024: 90% Erfaringerne fra de eksisterende udbud har vi gjort brug af i Københavns Kommunes kommende udbud på Taxi (ad hoc-kørsler). For Taxi ad hoc-kørsler er skærpede miljøkrav indarbejdet som mindstekrav og tildelingskriterie på følgende måde: Mindstekrav til leverancer med grønne køretøjer: År 1: 20 pct. År 2: 35 pct. År 3: 75 pct. År 4: 90 pct. Dertil vægtes det positivt, at leverandøren kan overgå mindstekravene ifm. grønne leverancer.
Beskriv hvordan kriteriet "Nytænkning" er indtænkt:
At foretage vurderinger af individuelle udbud gennem kombinationen af markedsdialog og løbende kortlægge markedsudviklingen er en ny måde at indarbejde bæredygtighed i Københavns Kommunes indkøb. Samtidig giver dokumentationsformen os mulighed for, på sigt, at lave kvantitative målinger af reduceret CO2 fra køretøjer. Alle elementer er afgørende for at sikre en dynamisk brug af skærpede miljøkrav til leverandørkøretøjer i udbud. Nedenfor beskriver vi, hvordan vi anvender værktøjerne i praksis. Markedsdialoger har været med til at afklare muligheder, bekymringer og begrænsninger i markedet. For at imødekomme bekymringer fra leverandørerne (særligt omkring omfanget af ladestandere til elbiler, og behov for omstillingsperiode pga. omkostninger ved udskiftning af bilparken, samt binding af leasingaftaler på eksisterende køretøjer), har Københavns Kommune lagt op til en indfasning af kravet over aftalens løbetid (trappemodel). Det giver leverandører mulighed for at udskifte deres bilpark til grønne køretøjer, efterhånden som virksomheden overgår og markedet modnes. Samtidig fører vi også markedsdialoger for at sikre, at vi implementerer de mest skærpede miljøkrav, der er mulige uden at ekskludere leverandører fra tilbud og uden at gøre Kommunens indkøb af leverandørtransport væsentligt fordyrende. Skærpede miljøkrav til grønne leverandørkøretøjer afhænger også af markedets modenhed. Vi vurderer derfor årligt markedets teknologiske modenhed i forhold til at kunne stille krav til leverandører, der bruger tunge køretøjer som store varevogne, lastbiler og busser. Det gør vi i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen i København. Udviklingen inden for markedet for grønne køretøjer kortlægges for en periode på 5 år. Resultatet af 2020-vurderingen viser den forventede teknologiske udvikling af grønne køretøjer fra 2021-2025. Det fungerer som et vigtigt redskab i Københavns Kommunes udbud og kontraktudvikling. I vurderingen skelner vi mellem to hovedkategorier: - Tunge køretøjer (over 3500 kg): turistbusser, lastbiler og varevogne mellem 3500-7500kg) - Lette køretøjer (under 3500 kg): Minibusser, personbiler, små transportvogne, vans, varevogne, varevogne komprimator. Markedets modenhed er derudover baseret på to parametre: prisforskel mellem grønne og konventionelle køretøjer og variation af grønne køretøjer på markedet. Baseret på 2020-vurderingen anslås det, at markedet stadig ikke er modent nok til at udvide kravene til tunge køretøjer, der vejer mere end 3.500 kg. i 2021. Konkret vil markedet for lastbiler og busser først være modent for skærpede krav før i 2024, mens markedet for tunge erhvervskøretøjer op til 7.500 kg anses for modent allerede i 2023. Værktøjet er udformet som en tabel, som kan ses i Københavns Kommunes Årsrapport for Bæredygtige Indkøb på side 38: https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/aarsrapport_for_baeredygtige_indkoeb_2020_-_web_0.pdf