På IKA Contract Management i praksis, tager vi udgangspunkt i konkrete kontraktstyper, suppleret med praksisnære cases. Vi gennemgår kontraktens cyklus fra vugge til grav og dykker ned i de udfordringer og uventede drejninger, som en kontrakt i dens realiseringsfase ofte byder på og hvilke fokusområder en contract manager navnlig skal være opmærksom på.
Kurset har til formål at styrke din indsigt i juridiske basisregler (rettigheder, forpligtelser og fortolkningsregler), og give dig redskaber til at tackle svære situationer og se de muligheder der er, og som giver dig og din organisation den bedste løsning og værdi.
Contract Management funktionen er ofte forskellig fra organisation til organisation og der findes ikke en ensartet rolle- og ansvarsfordeling, men vi drøfter de forskellige muligheder og hvordan du udfylder din rolle som Contract Manager i din organisation, og hvordan du kan understøtte netop din organisation, når din kontrakt og kontraktportefølje skal administreres og skal tilpasse sig forandringer.
Derudover giver kurset dig viden om, hvordan du bedst håndterer både din kontrakt, dine interne interessenter, leverandører og samarbejdspartner, når der foretages ændringer eller der opstår egentlige uenigheder.
Så tilmeld dig IKA Contract Management i praksis, der med en praktisk tilgang, kombinerer jura, kommerciel indsigt og værktøjer til effektiv styring af kontrakter.
Vi har som mål med kurset at inddrage konkrete problemstillinger og cases, men som deltager opfordres du også selv til at bidrage og må derfor meget gerne inden kursusstart fremsende konkrete problemstillinger og spørgsmål, som du, i dit arbejde med contract management, er stødt på. Gerne med uddrag fra aftalevilkår eller konkrete kontrakts bestemmelser. Underviserne vil ved tilrettelæggelse af kurset herefter forsøge at inddrage input fra deltagerne, hvor det er relevant.
Dit udbytte
✓ Styrket juridisk grundlag: Få en grundig forståelse af aftale- og køberet samt de kontraktretlige grundsætninger, der er essentielle for at forstå og opnå effektive kontrakter.
✓ Kommerciel indsigt: Lær at bruge kontrakter som styringsredskaber. Hvad er cost-drivers og navnlig hvad der kan drive omkostninger ned og maksimere værdien for din organisation.
✓ Kontraktcyklusforståelse: Få indsigt i hele kontraktens livscyklus fra udbud og indkøb til levering, vedligeholdelse, ophør og mulig gen-udbud.
✓ Kontrakthåndtering: Lær at håndtere compliance udfordringer både indenfor krav til leverancerne samt at forstå compliance-krav som CE-mærkning, GDPR og NIS2.
✓ Management overblik: Få værktøjer til at nedbryde kontrakter i processer, områder og udfaldsrum.
✓ Tvisthåndtering: Forstå hvordan misligholdelse håndteres og løses, og hvilke sanktioner der kan anvendes.
✓ Udbudsretlige overvejelser: Bliv klogere på hvordan udbudsretten påvirker kontraktændringer og ”aftalefriheden”.
Forår 2026

Tid
Efterår 2025:
 Den 02.-03. december 2025
Forår 2026:
 Den 03.-04. juni 2026

Sted
Efterår 2025:
 Comwell Portside
 Alexandriagade 1
 2150 København
Forår 2026:
 Comwell Aarhus 
 Værkmestergade 2
 8000 Aarhus C

Priser ekskl. moms
IKA medlemmer: 6.995 kr.*
 Ikke-medlemmer: Ingen deltagelse
Prisen er inkl. undervisningsmateriale, forplejning, middag om aftenen og overnatning.
*Er du ikke selv medlem af IKA, så er din organisation det højst sandsynligt. Kontakt ika@ika.dk, hvis du er i tvivl.

Undervisere
Managing associate, Peter Lind Nielsen, Bech-Bruun

Målgruppe
Målgruppen for denne uddannelse er de, der arbejder med Contract Management i deres daglige arbejde. Kurset vil derfor være givende for dig, der arbejder som Contract Manager såvel som dig der udøver Contract Management til dagligt, uden at det indgår i din jobtitel. Contract Management som disciplin berører mange organisatoriske roller, hvorfor målgruppen for dette kursus er bred.
