
Invitation til webinar fra Europa-Kommissionens TV-studie "Why should public procurers choose EU Ecolabel certified products?"
Offentlige indkøb udgør omkring 14 % af EU’s BNP og rummer dermed et enormt potentiale for at fremme bæredygtighed. Ved at inddrage miljøhensyn i indkøbsbeslutninger kan den offentlige sektor understøtte jobskabelse, grøn innovation og overgangen til en cirkulær økonomi.
EU-Blomsten tilbyder en praktisk, videnskabeligt funderet løsning, der gør grønne indkøb mere tilgængelige. Med mere end 100.000 certificerede produkter på markedet gør ordningen det lettere at gennemføre miljøvenlige udbud og samtidig understøtte grønne målsætninger.
Webinaret afholdes fredag den 10. oktober 2025 kl. 10.00 – 12.30.
På webinaret kan du bl.a. forvente:
Indblik fra Europa-Kommissionen i den politiske kontekst og EU-Blomstens rolle
Paneldebat med beslutningstagere og udbudseksperter om at fremme grønne udbud
Eksempler fra offentlige myndigheder og virksomheder, der allerede anvender EU-Blomsten
En praktisk session om, hvordan EU-Blomstens kriterier kan indarbejdes i udbudsmateriale
Tilmelding senest den 8. oktober!
Se det fulde program og tilmeld dig her
Arrangementet er organiseret i samarbejde med Ecolabelling Sweden, Ecolabelling Finland, European Environmental Bureau (EEB), ADEME og Europa-Kommissionen.