
Ny "Månedens Udbudskendelser" med Horten kan nu høres som Podcast
IKA stræber hele tiden efter at kunne holde dig opdateret med den nyeste viden fra udbudsverdenen. Derfor bringer IKA HORTENs månedlige udbudskendelser som podcast.
I denne udgave af MÅNEDENS UDBUDSKENDELSER taler Sidsel Marcussen og Annelouise Dalgaard Pedersen fra Horten om de seneste par ugers udbudsnyheder.
Emnerne er blandt andet kendelser fra Klagenævnet for Udbud om ordregivers evalueringsskøn og konsekvenserne af, at en evalueringsmodel blev misforstået under første tildeling. Derudover gennemgår de en kendelse om overgangen til udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse og ændringer af grundlæggende elementer, ligesom de drøfter en aktindsigtskendelse, hvor risikoen ved genudbud og den økonomiske tabsrisiko blev fremhævet, samt betydningen af at oplysninger er foruddefineret i udbudsmaterialet.
De gennemgår også en dom fra EU-Domstolen, som vedrører en støtteordning til opførelsen af nye kernereaktorer i Ungarn og dennes forenelighed med EU’s udbudsregler, herunder spørgsmålet om direkte tildeling. Endelig ser de på Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2025, der fokuserer på at strømline udbudsreglerne og begrænse tredjelandes adgang til EU-udbud.
Du kan lytte til afsnittet i din favorit Podcast app, hvor du enten kan søge efter "IKA Foreningen" eller du kan følge linket nedenfor.
TIP! Hvis du følger IKA i din Podcast-app, har du mulighed for at få besked, som en af de første, når IKA udgiver nye afsnit.