Nomineret til Verdens Bedste Indkøber i 2023: “Det er vigtigere at handle, end at vente på det perfekte!”
”Det fedeste er, at folk tager konceptet i brug! Og selvfølgelig, at vi får omtale og opbakning”, lyder det begejstret fra Henrik Bruun-Pedersen i telefonen. Han var som IT-indkøbschef i A.P. Møller-Mærsk sammen med sit team indstillet til prisen Verdens Bedste Indkøber i 2023, for at være med til at udvikle Technology Sustainability Index (TSi). Det er en gratis platform, der vurderer bæredygtighed som et parameter, når indkøbere skal vælge leverandører af IT-udstyr og IT-løsninger.