Nye anbefalinger om grønne transportkrav til 'last mile'
Hvordan kan professionelle indkøbere stille miljøkrav til last mile i vareaftaler? Det har en temagruppe under Forum for Bæredygtige Indkøb set nærmere på, og denne guide præsenterer gruppens anbefalinger til konkrete kravområder, som man kan have en dialog med fragtoperatører om og/eller sætte ind i et udbudsmateriale. Anbefalingerne henvender sig primært til offentlige indkøbere, men private kan også finde inspiration til hvordan man kan stille miljøkrav til last mile transport, der her defineres som ”transporten af varer frem til den endelige destination for indkøberne”.